Nettede sin første…

Med møje og besvær fik jeg overtalt fruen til at tage med på Tystrup sø lørdag d. 27.06.20, ikke det at hun skulle ud og fiske, det var mere det ukristelige tidspunk, i hendes verden vel at mærke, hun skulle op på!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at fruen er glad for sin seng, dyne og hovedpude, særligt i weekenderne, så tanken om, hun skulle op kl. 02.00, var hun absolut ikke glad for. Hun tager den faktisk så langt, at hun kalder mig psykopat, når jeg står op og tager ud på disse tidspunkter.

Op kom hun og hun var faktisk meget omgængelig trods tidspunktet.
Vi får drukket vores morgenkaffe, spist noget morgenmad, pakket madpakke og kaffe, alt det andet stod klar og parat til at blive smidt ind i dytten.

Vi lander på pladsen 03.10 og vi er faldet så godt ind i en rutine, jeg fikser båden, mens Christina henter årer, redningsvest, stangholdere og drivanker. Sammen tømmer vi bilen og smider i båden.
Og så er det ud på vandet.

Elsker morgenen på Tystrup sø (Samsung GS10 @ 04:36)

For tredje eller fjerde gang, ville jeg fange skaller til mede… og for selvsamme antal gange måtte jeg give op. Jeg havde ellers fået råd og vejledning fra min gode fiskemakker Kim, og jeg havde endda skiftet melklisteret ud med dåsemajs, men lige lidt hjalp det… skaller kan jeg åbenbart ikke fange!
Så vi droppede medefiskeriet og i stedet satte jeg en af mine nye Rhino Divers (en paravane til at tvinge agn ned i dybet) og en Rapala Scatter Rap på, og så satte vi kurs mod mit usvigelige sandart spot.

Desværre går det sjældent som præsten prædiker…
Og som timerne gik, så var jeg mere og mere sikker på at vi gik en nultur i møde… eller rettere jeg gjorde, for Christina havde fuldkommen styr på vertikalfiskeriet og aborrene, for hun hev den ene basse op efter den anden, alt imens jeg sad og blev mere og mere uforstående og frustreret, hvorfor fik jeg ikke nogen fisk eller bare hug?
Nå, men Christina hyggede sig, og der var en del aborre oppe og sige hej.

Der gik faktisk en rum tid før jeg mærkede mit første hug, om det var fra sandart eller aborre skal være usagt.
Men da jeg langt om længe, endelig får en aborre på krogen, så skulle det foreviges med et gruppe foto, for Christina havde selvfølgelig også fisk på… så dobbelt fight, afkrogning og et fællesfoto.

Nu havde jeg endelig fået hul på bylden, og jeg begyndte at fange fisk, dog aborre og det var ligesom ikke rigtig dem jeg kom efter, men jeg var ikke utilfreds.

Vi fiskede på alt hvad der kunne være sandart… og altsammen kun fisk ned til 10 meters dybde, mere for at ikke at give fiskene dykkersyge og potentielt slå dem ihjel. Men rigtig mange fisk gik under 10 meter og nogle rigtig gode ekkoer endda, men som Rasmus Pindstrup så rammende kaldte de fisk under 10 meter, og især hvis du fiskede efter dem… madfisk.

Vi, alle herhjemme, holder utrolig meget af sandart på tallerkenen, men alt med måde, spiser man det tit, bliver det trættende i længden.
Så det var sportsfiskeri i dag, ligesom det har været de sidste 5 gange på søen, alle sandart jeg har fået på vertikalfiskeriet er sendt retur i deres våde element.

Vi fandt en stime / gruppering af sandart på en stenskrænt ved Klintegrunden, og dem fiskede vi på. Vi fik en del hug, men enten var de meget forsigtige / snedige, ellers var vi simpelthen for langsomme.

Ude til venstre kan du se lyse pletter med forskudte skygger, fisk der står over bunden.
Screenshot Garmin Echomap Plus SV72 med SideVu

Vi lod dem være og søgte fisk andet steds.
Der var dog også nogle lige ved og næsten, altså hvor fisken huggede, modhug og stangen flexede hårdt… i nogle sekunder, og så blev det hele slapt igen.

Tiden gik, Christina forsatte med sine aborre… hun fik faktisk hele, som vi husker, hun har nok taget lidt flere, 9 flotte aborre oppe i båden.

Jeg var stadig kun på 2 eller 3 aborre.

Trætheden var begyndt at melde sin ankomst, og min reaktionsevne var for nedadgående…
Skulle min flotte stime af sandart fangster stoppe denne lørdag?
Har haft 5 ture, 6 inkl. den med Rasmus Pindstrup, og jeg havde taget sandart på vertikal fiskeriet på alle ture, og jeg var oppe på 9 sandart på de 6 ture. Men hva´ fanden, træerne vokser heller ikke ind i himlen.

Vi vender tilbage til spottet, hvor vi så grupperingen af sandart, de står der stadig, retter båden ind og vi begynder at vertikal fiske på dem.

Vertikalfiskeriet kan virke rocker kedeligt, men når man sidder i det og kan se det hele før det sker eller ikke sker, så vælter adrenalin og andet godt rundt i kroppen, dog ender det oftes ud i en grum afvisning.

Men denne gang sender jeg min jig ned, vi er på 6 meters vand, og jeg har spottet en fisk på bunden. Alt imens min jig er på vej ned, kan jeg se fisken stige meget hurtigt, inden de mødes stopper jeg min jig, fisken forsætter mod den, og i et voldsom ryk i linen, tager den jiggen, jeg kan ikke andet end skyde min arm mod himlen og rejse mig i en og samme bevægelse…

Min stang flexer for hårdt… og jeg er absolut ikke i tvivl, uden at have set fisken, kan jeg mærke det er en sandart. Den trækker godt mod bunden, bremsen på hjulet arbejder hårdt. Pumper fisken mod overfladen… og endelig ser jeg den dukke op i det snart algegrønne vand, det var sørme en sandart… og en flot en af slagsen.

Nu kunne jeg indvie mit nye net med den fisk jeg søgte…

Det nye net, et Savage Gear foldable rubber net, er så stort at du kan fange børn med det, så at lande den fine sandart er intet problem.
Fisken er i nettet og bliver hurtigt løftet indenbors båden, en hurtig afkrogning, et par hurtige fotos og retur i baljen.

Nu ligger landet således, jeg ejer kun en “ægte” vertikal stang, og den har jeg fisket med hele dagen.

Christina har fisket med en almindelig 9 fods spinnestang med en 0.12 fletline, samme line jeg har på min vertikal stang.
Men jeg måtte erkende at den nok var lidt til den bløde side, at hendes reaktion, stangens blødhed gør hun ikke er hurtig nok til at sætte krogen.

Så som den den ægte gentleman jeg nu engang er, så vælger jeg at stoppe fiskeriet og overlade min stang til Christina… så nu var jeg blot kaptajn, ro, stoppe og lade Christina fiske.

Vi stopper til mange fisk, men de fleste stiger til hendes jig, kigger den an og vender tilbage til bunden. Og der går faktisk en rum tid fra min sandart til der endelig skete noget med fruens fiskeri.

Jeg havde sat mig ned til hende og fulgte med på skærmen.
Og nøjagtig som ved min, sender Christina sin jig ned mod en fisk på bunden, og imens hendes jig farer ned, stiger fisken, siger til hende at hun skal stoppe og i selv samme øjeblik bliver hendes jig taget hårdt… hun laver modhug, rejser sig og hendes stang flexer hårdt, uden at kunne mærke den, var det tydeligt at det ikke var en aborre denne gang.
Men var det en gedde eller sandart?

Fisken kommer til syne og det er også en rigtig fin sandart, det nye net bliver svunget over rælingen og ned i vandet, Christina forsøger at styre fisken imod nettet, der går til at starte med, ikke så godt, Christina vil det ene og fisken det andet.
Men det lykkes langt om længe.
Fisken er i nettet og Christinas allerførste sandart er en realitet.
Ind med den, vejning, afkrogning og en hurtig fotoshoot.

Fisken er længere end min… faktisk hele 3 cm, men den vejer 600 gram mindre. Men hvem hænger sig i det, et highfive bliver sendt på lang med båden… En ny fisk kan hun nu skrive på sit fiskeCV.

Der blev roet en hel del kilometer i dag, selskabet var super godt og fiskeriet også godt, kunne have været bedre, men man ville være et skarn hvis man brokkede sig over dagens fangst.

Det var min 10’ende sandart i denne måned, Christinas første, men sikkert ikke sidste. Mon ikke hun skal have sin egen vertikal stang 😉

Oprindelig havde jeg booket båden lørdag og søndag, planen var at overnatte i dytten og tage det rigtig tidlige fiskeri søndag.
Men med varsel om uvejr, trætte arme fra dagen, mæt af fiskeri og fisk, ringede jeg til Fladså’s bådbooker og sagde andre godt kunne booke båden søndag.

Klokken er lige nu 23:37, og nu kan jeg godt mærke trætheden… har trods alt været oppe siden 02:00, er brugt i kroppen og rent mentalt, nu vil jeg bare op og sove, lige indtil jeg vågner.

Knæk og bræk derude.

/Martin



Om Martin Harregaard

Fluefisker er mit område, griber dog til tider en jerk bait eller vertikal stang. Jeg fisker primært kyst, men også å og sø Er gift med sidens anden fedtfinne fisker.

Kig også på dette

Skalle eventyr ved Kongskilde Friluftsgård.

En indskydelse under aftensmaden, og aftenen gik i fisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *