Vindstille, vældig svært og virkelig vådt!

Efter rigtig mange dage uden fiskeri, enten fordi vores sommer forsvinder i efterårs lignende vinde, eller fordi jeg har haft næsten begravet i bestyrelsesarbejde. Så da DMI, FCOO og YR endelig meldte vertikal vinde, var jeg over telefonen og fik booket en båd til Tystrup Sø.

1 m/s og vindstød af 2-3 m/sek, absolut vinde der kan bruges til noget pelagisk vertikal fiskeri. Dog ville det blæse op omkring middag og der ville først komme noget regn kl. 14… og var jeg på vandet ved 03 tiden, så ville jeg nok, medmindre jeg rammer noget gudefiskeri, være hjemme inden da.

Nede på pladsen, der får jeg bakset båden ud i vandet, hentet åre, drivanker og en redningsvest… øh nej, den glemte jeg vist oppe i grejkassen 😉

Op i bilen og hente mit grej… rigge til og putte i båden. Vinden var total fraværende.
I gryet ser og hører jeg en bil komme… en anden har fået den tossede ide at morgenfiske. En venlig herre kommer ned til mig og siger godmorgen.
Vi står og snakker lidt sammen, om fiskeriet på søen over den seneste tid, erhversfiskeren og vejrudsigten… der skulle ikke komme regn, og den stille vind skulle forsætte til hen under aften, jeg flår mobilen op af lommen, hopper ind på DMI… og ganske rigtig, regn var fjernet og de havde strukket den stille vind til hen under aften tide, som jeg sidder her og skriver, blæser det nu heller ikke særlig meget uden for.

Nå men så lå hele søen jo for mine fødder, skulle jeg ro ned til Langes banke, måske lige få affisket Tase- og Hækkenfeldkrogen, kan godt lide den ende af Tystrup, der er ikke rigtig spor af mennesker, og søen er pakket ind i flotte skove, og så er der bare mange fisk dernede i den ende.

Jeg starter dog oppe i nordenden, får kigget og fisket lidt på Tystrup grunden, henne og snuse til Ågabsgrunden, sejler ned og fisker på Klintegrunden, herfra gik det til Markvejsgrunden… jeg stødte på fisk alle steder, og min jig var de vældig interesseret i, at betragte vel at mærke, det eneste jeg fik hug og fangst af var aborre, de var til gengæld i hugget, så jeg undlod at fiske til jeg med 100% sikkerhed kunne sige var aborre.
Jeg havde rigtig mange visuelle kontakter, mange fisk der var oppe og kigge på min agn, stå bag den i flere minutter, for til sidst at søge ned i dybet igen.

Det var faktisk først på min rotur ned i sydenden af Tystrup, at jeg fandt fisk… fik to fine 2,5 – 3 kg, ikke så store gedder på Hovgårdsnæbbet.

Den ene af dagens to gedder, den anden var ikke fotogen, og foto af den findes derfor ikke.

Fiskefotos fra dagen er enten fraværende eller improviserede, da det små dryppede og styrtede ned, mit DJI Osmo Pocket skulle ikke ud i regnen, og selfier med større fisk har jeg opgivet.

Turen til sydenden af Tystrup er lang, især hvis du tager den fra Tystrup, den er en kende nemmere og muligvis kortere, hvis man tager dertil fra Bavelse, men da jeg havde booket Tystrup båd, måtte det ske herfra.
Da jeg endelig ankommer, sidder min morgengæst dybt begravet i sin plotter / ekkolod, han tog direkte herned i morges, så han har fisket dernede i mange timer, al den tid jeg brugte på grundende i nordenden af søen.

Vi falder igen i snak, bliver begge enige om sandarten ikke er nem i dag, de er nysgerrige, men uanset farve og størrelse på agn, så kigger de kun og forsvinder fornærmet i dybet.

Herren fra LF og jeg skiltes igen og fiskeriet kunne igen begynde.
Havde et par gode kontakter i sydenden, fik nogle flotte aborre og Sandarten gad godt smage på agnen, nu skulle jeg bare indstille fjederen i armen, for hurtig i reaktion var jeg absolut ikke.

Og så gik det fra at små dryppe, den slags drypper i, det er ikke generede og det tørre stort set med det samme det rammer dig… til lige pludselig at stå ned i lårtykke stråler, vi snakker altså seriøs regn.
Så gik mine tanker fra de hugvillige sandart til at søge retur mod bilen, så jeg satte kurs mod flodvig igen.
Dog stoppede jeg når jeg så en “banan” midtvands, så fik den lige et skud med en v-tail jig.

Først da jeg nærmer mig nordenden skete der noget.
I et regn ophold ser jeg en fisk på 8 meters dybde, sender min jig ned i mod den, fisken stiger og svømmer min jig i møde, og på 6,5 – 7 meters dybde faldt mødet kontant… hug og min arm skød i vejret, der var fast fisk
Den var ikke så stor, det kunne jeg da mærke, men det var uden tvivl en sandart. Op kom den, blev nettet, kom ombord, afkroget og et hurtig foto med Osmo’en og så retur til den venner under båden.

En fin Sandart, målet holdte den ikke (50 cm), men nu var en hjemtagning heller ikke planen.

Så faldt regnen igen, ufortrødent og uden nåde stod det ned fra himlen.
Igen vendte jeg snuden mod udgangspunktet.
Hov der var lige en banan… ned med jiggen og bum, igen fast fisk og denne gang en del større end den første. Dette skete to gange, men jeg har ikke fotos af de to fisk.
Så selvom jeg nu kunne mærke regnen løbe på min mave, ned af ryggen og mine ærmer var våde, så er det alligevel en vellykket dag.
Da jeg nærmer mig Klintegrunden, stod der et fint ekko på 8 meter vand, i silende regn lader jeg min jig synke ned i dybet, fisken stiger, kigger på min jig, den går lidt ned, jeg følger den… jeg stiger og fisken følger efter, så går den lidt ned igen, min jig lader jeg følge fisken og det blev sandarten åbenbart pissed over, for den tog min jig hårdt, jeg laver modhug og så gik det galt… med tommelfingeren på spolen laver jeg modhugget, sætter krogen og slipper mit tommelfinger pres på spolen, fisken dykker med høj fart… fra 8 meter til 16 – 17 meters vand, det gik stærkt og nemt, for min spole var i friløb, får slået den til, men for sent… da jeg får Sandarten op og nettet, ser jeg skaden med det samme, den kaster hele dagens jagt op i nettet, samtidig med svømmeblæren vælter ud af munden på den.
Jiggen har den taget så voldsomt, at den sad helt nede i halsen.
Dette var ikke en fisk jeg kunne sende retur med god samvittighed, den viste så mange tegn på “dykkersyge”, så jeg vælger hurtigt at aflive den. En flot fisk på 67 cm og lige over de 3 kg.
Regn, påbegyndende blæst og en fejl 40, nu ville jeg ikke mere, mine bukser var så våde, at det var ubehageligt at bevæge sig.
Nu ville jeg hjem, intet kunne stoppe mig og jeg roede over adskillige ekkoer som godt kunne være sandart.

Jeg fisker enten for mad på bordet eller som sport, og jeg mener fisk og alt andet liv, skal behandles med respekt, og jeg nyder ikke at slå noget ihjel formålsløst. Min fryser var i mine tanker hele vejen ind til pladsen, for jeg vidste at der ikke var plads i den, så den stakkels fisk, hvad skulle jeg gøre?
Fisken var død, så den var nok ligeglad, men jeg var ikke ligeglad…
Så kom jeg i tanke om Michael, en fiskemakker der har ytret, at skulle jeg en dag tage en for meget, så ville han meget gerne have en.
Så jeg fattede telefonen og ringede til ham… og heldigvis ville han meget gerne have den.

Våd som en druknet hund, måtte jeg slæbe båd på plads, åre, drivanker i kassen, også skulle jeg ordne mine egne ting, måtte hælde flere liter vand fra mit grej, men i bilen det kom.
Mig selv… ja, jeg måtte smide det meste af tøjet, sad faktisk kun i underdrenge på en tør trøje, hele vejen til fuglebjerg.

Men det blev alligevel til en tur fra 03 til 14.30, plus en times oprydning og pakning, jeg var hjemme 15.50

9 pæne aborre, 2 gedder og 4 sandart rigere…

Ud på badeværelset med alt mit grej, og så op og finde noget tørt tøj, et hurtigt bad og så i det, shit det var lækkert.

Nu kan jeg godt slappe lidt af, se med lidt mildere øjne på vores sommer efterårs vejr.

Knæk og bræk derude…

/Martin

Om Martin Harregaard

Fluefisker er mit område, griber dog til tider en jerk bait eller vertikal stang. Jeg fisker primært kyst, men også å og sø Er gift med sidens anden fedtfinne fisker.

Kig også på dette

Skalle eventyr ved Kongskilde Friluftsgård.

En indskydelse under aftensmaden, og aftenen gik i fisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *