Et kraftigt comeback…

Tilbage i starten af året, der var jeg så uheldig at knække min elskede Sage Igniter, så den blev sendt til rep i slutningen af Marts, og kom først retur i går d. 05.08

Så da vinden stod rigtig til baghaven, og dagens sysler og gøremål var overstået, så skulle fruen og jeg lige ned og teste hver vores ting…

Christina hendes nylig lappede vaders, og jeg min hjemvendte Igniter.

Ankommer til pladsen, rigger stængerne til, jeg smider en Brenda med kuglehoved for enden af mit tippet og Christina en speycutling.

Vi havde godt set, at der var lort i vandet, helt inde hvor vandet ruller op på stranden, og alt imens vi gør os klar, ser vi en spinnefisker på vej mod parkeringspladsen. Da han kommer i taleafstand, så spørger jeg om der er skidt i vandet, og det bekræftede han, der var så meget at han havde mistet et blink. Jeg kunne se han ikke havde vaders på, så han måtte have kastet fra land.

Jeg kunne mærke en indre iver, for er der noget der både kan pisse mig af og samtidig være noget jeg elsker, så er det lort i vandet.
Mange af mine rigtig gode fisk, er taget i netop sådan noget vand, så jeg har gode erfaringer med det.

Nå, men vi låser bilen af og bevæger os ned mod spottet.

Tager fluen af stangen, trækker skydehoved og skydeline af og lader det falde til vandet, vinden stod rigtig, den kom fra øst, så ingen problemer med kastet i dag, nu skulle jeg bare se om jeg kunne enes med min stang efter den lange pause.

Kaster ud, linen slår på hjulet, trækker nogle flere meter skydeline af…. stripper ind, kaster ud igen, den slår stadig på hjulet.
Igen mere line af, strippe ind…. fjerne ålegræs fra fluen og så kaste ud igen, denne gang slog den let på hjulet og så vidste jeg grænsen var nået, men det var også nogle gode lange kast.

Jeg bevæger mig langs med en sandrevle og jeg har vinden i ryggen, affisker stille og roligt begge sider, både det inderste badekar og så det mørke ude.

Lader fluen synke, så håber jeg at line og flue vil bevæge sig under det svæv der ligger i overfladen, jeg stripper ind og jeg mærker min flue bliver taget… et hurtigt strip’n’strike og fisken er fast.

Det er en god fisk kan jeg mærke, og det viser sig dog også at det er en fin fisk over de 50 cm, får den afkroget i nettet, får fundet mobilen frem, tænder kameraet og får det i selfiemode… napper hurtigt fisken forsigtig under bugen, løfter den op, poserer og i selvsamme øjeblik jeg trykker… der spræller fisken og jeg ligner en idiot på fotoet.

På den igen…
Jeg forsætter og kommer til et revle gennembrud, her stopper jeg som oftes op og affisker det i en vifte, jeg ved det er her havørreden trækker ind over, når den skal fra det ene badekar til det andet, eller i dette tilfælde fra det mørke til det indre badekar, når jeg er sikker på det er affisket grundet, så forsætter jeg ind over revle gennembruddet alt i mens jeg igen affisker det i en vifte, da jeg er kommet over revle gennembruddet og igen står på sandet, så sender jeg et kast ud på langs med gennembrudet, stripper et par gange da min flue bliver taget hårdt, er faktisk ikke klar over om jeg fik lavet strip’n’strike, men jeg står med en klar følelse af, krogen er ikke sat ordentligt. Så jeg trækker længere ind på sandet og væk fra revlegennembrud og blæretang.
Fisken tager nogle dybe udløb og klassik som andre større fisk, går den ikke i panik i overfladen, jeg ved bare linen skal holdes stram.
Alt imens vi har en synkrondans, fisken trækker ud, jeg lader den tage line ud imellem mine fingre og fra linekurven, imens jeg ruller restskydeline ihærdigt på hjulet, endelig er den på hjulet, jeg får justeret bremsen så den kan trække line, dog ikke uden det også bruger energi.

Får kaldt på Christina, fortæller hende jeg nok godt kunne bruge hjælp, jeg har på nuværende tidspunkt ikke set fisken, andet end den store hale der til tider bryder overfladen. Christina får rullet sin line på hjulet og går på land for at komme mig til hjælp… det føles som en evighed, tænker bare det ville være rart med nogen til at nette fisken, så jeg ikke behøver at rulle forfang ind på stangen. Endelig kan vi se fisken over sandet, vidste godt den var god, men at se den gjorde det hele lidt mere intenst, en rigtig god fisk havde taget min flue.
Tager nettet af ryggen og smider det hen til Christina, hun samler det op fra vandet, da fisken ikke var klar til at komme helt ind, tager hun sin mobil og snupper lidt figth fotos.

• 

• 

• 

Fisken bliver flot nettet af fruen og en fistbump flyver igennem luftet akkompagneret med et lille sejrsskrig fra mig, mine arme ryster og min ryg er syret til… gid fanden hade de prolapser!

vader igennem vandet og ind på land, og da vi er en fiskespisende familie, valgte vi at beholde den, da jeg skal pille krogen ud af fisken, ser jeg at min bekymring var berettiget, krogen sad i en lille hudluns lige ved saksen, så havde jeg fightet den tæt på mig og den tog et eksplosivt udløb, så havde jeg mistet den. Fisken bliver aflivet og lidt trofæfotos bliver taget.

Christina hopper ud i vandet igen, jeg snupper en smøg og betragter den flotte fisk, binder min galge på den og sætter den i mit vadebælte, og så var jeg på den igen.

Jeg ved ikke helt hvor lang tid der gik, men jeg får endnu et godt hug, og efter en intens, men forholdsvis kort fight, står jeg med endnu en flot fisk, den er synligt større, både i længde og tykkelse end den der ligger i vandet.
Op af nettet, et par hurtige fotos og den blev sat tilbage i den rette element.

Nu måtte jeg kapitulerer… min krop sagde nej, min hjerne sagde mere… og jeg ved at der var flere gode fisk derude, men jeg valgte at lytte til min krop.

Jeg var knippel sikker på jeg havde taget to fisk over de magiske 5 kg, men da jeg kom hjem og fik målt og vejet den jeg beholdte, så sagde målebåndet 74 cm og digitalvægten fra Savage Gear sagde 4980 gram.

Så der hersker ingen tvivl i mit sind, den fisk jeg sendte retur, den var over den magiske grænse… og den anden lige ved og næsten.
Det skal dog ikke tages fra den, at trods de manglende 20 gram, så var det stadig en flot fisk, både at fange, men også af udseende.

Så på to timer viste min Igniter hvorfor den var savnet, det er den stang der har bragt mig flest større fisk, og det har intet at gøre med at det var min first choice stang… 😉

Så næste gang du kommer ud, så lad dig ikke skræmme af drivende åletang, lad dig ikke gå på af den utallige gange du skal pille det af din krog / flue, for lige pludselig, så glemmer du det, når en basse tager dit endegrej.

Knæk og bræk derude

/Martin