Super dag på omø…

4 gutter fra Sportsfiskerforeningen Fladså skulle til Omø d. 19.09.20
Vi mødtes på Stigsnæs færgehavn kl. 08.30 og havde afgang 09.00

Vel ankommet til øen, var vores første destination “fyret”, men desværre viste det sig, sikkert grundet det gode vejr, de billige færge billetter, at andre, faktisk mange andre havde fået den ide.

Knud-Erik og Bo valgte at gå om på den anden side af fyret, hvor Kim og Jeg forsøgte os på nordsiden af fyret… men der var ikke rigtig nogle ledige pladser til to gæve fluefiskere.

Så jeg sendte Knud-Erik en sms og fortalte ham at vi ville tage til Ørespidsen. Da vi ankommer, kan vi se at ørespidsen også er optaget af håbefulde lystfiskere. Så istedet for at gå der ud, ville vi fiske badekarret af foran renseanlægget. Det skulle vise sig at give pote.

Der går ikke mange kast, før dagens første fisk sidder for enden af linen, hurtigt ind, afkrogning og så blev den atter sat fri.

Nu var det som sådan ikke turen jeg ville fortælle om, men om den pænt store fisk jeg mistede.

Historien om fisken, eller inden fisken er faktisk lidt sjov.

Jeg havde forladt badekarret og havde fundet en pynt, et sted hvor det mørke helt ude mødte det mørke helt inde, en fuldkommen åben vej for sultne havørreder.
Her havde jeg meget hurtigt fundet to mindre havørreder, da jeg bliver tiltalt af et ægtepar der sidder på et bordbænk sæt oppe på stranden.

De spørger hvor mine fisk er, og jeg fortæller de er sat ud, de spørger hvor mange jeg har taget, og jeg fortæller dem 3… De spørger hvorfor jeg har sat dem ud, og jeg fortæller dem at de var for små… Jeg fortæller at den store også er derude.

Laver et kast, stripper ind og… ja se videoen.

3 gode mistet fisk, og 8 fisk i hånden, alt lige fra undermåler til lige over den halve meter.

Jeg kunne mærke jeg ikke var færdig med Omø, så jeg tager turen derover igen Tirsdag, sammen med Michael Villingshøj.

Knæk og bræk derude.

/Martin

Tabet af en rigtig god fisk…

Om Martin Harregaard

Fluefisker er mit område, griber dog til tider en jerk bait eller vertikal stang. Jeg fisker primært kyst, men også å og sø Er gift med sidens anden fedtfinne fisker.

Kig også på dette

En tiltrængt tur

En meget tiltrængt tur på kysten, efter længere tids fravær, kunne jeg igen stå derude, svinge fluestangen og forhåbentlig ramme en hugvillig ørred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *