Efter 12 måneder, fra første tanke til vi faktisk satte os ind i bilen og satte kurs mod Dommartin-Les-Toul regionen i Nordfrankrig, en tur på ca 1100 km.
Bilen var pakket til bristepunktet, den hang lidt med bagdelen og til trods for dette, måtte vi lade nogle ting være hjemme.
Casper C og undertegnede er nok det tætteste man kommer på faste fiskemakkere, vi slår vores folder i Sorø sø, i selskab med rigtig god venskabelig hygge og en masse Irish coffee’s.
Under en tur for ca. 12 mdr siden, snakkede vi om en udlandstur og ord blev til handling, allerede under samme tur.
Søen blev booket, og så var kun forberedelser og ventetid forude.
Fletliner blev skiftet ud med monofil, rigs blev lavet efter søens krav.
Der blev købt boilies og andet total unødvendigt udstyr hos carpy.dk Her fra gik tiden med at sende hinanden tal på messenger, tal der repræsenterede dagene tilbage til vi skulle afsted.
Så oprandt dagen, Casper ankom, tømte bilen for vi nemmere kunne pakke den, det gik forholdsvis hurtigt, men Casper havde også fortalt, at han var indedørs mester i Tetris.
Kyssede konen farvel, gav ungerne et kram… og ind i bilen, næsen mod Rødby.
Turen over vandet gik fint, det samme gjorde turen over Tyskland og Luxemborg, og da vi kørte over grænsen til Frankrig var vi fulde af forventning.
Vi begge havde gearet os op… vi skulle ned og krane fisk op, det måtte meget gerne stikke af, og gerne så vildt, at vi måtte finde os nødsaget til at pille stængerne op, blot for at få noget søvn.
Vi var startet i Danmark kl. 16.15 og landede ved Etang Moulino i Dommartin-Les-Toul regionen kl. 07.15 mandag morgen, vi havde fiskevandet fra kl. 10.00, så vi brugte tiden til at sætte lejren op.
Desværre i silende regn, det besværliggjorde hele ideen om en hyggesludder camp, stedet vi skulle være i flere dage, alt var smurt ind i mudder, hele scenariet mindede mest om en tur på Roskilde Festival.
Stedets ejer, Fabrice, fik vi også snakket med, han bød os velkommen, desværre kunne jeg ikke tale med ham, han kunne tale Fransk og Tysk, men vi kunne heldigvis tale med ham, da Casper kan tysk til husbehov.
Herfra var det karperne der havde vores fulde opmærksomhed.
Fiskeriet skød af og gik fuldkommen som vi havde håbet på, og så alligevel ikke…
Trods for vi lå ved siden af hinanden, både i campen, men også ude i søen, så var det ikke det nemmeste at overtale fiskene i venstre side, men højre side af søen… den stak fuldkommen af.
Nu er jeg ikke den misundelige type, jeg fik reelt hvad jeg kom for… nogle flotte fisk og endda nogle der gav mig nye personlige rekorder, så jeg er absolut tilfreds med turen. Meeeeeeeen… da jeg blankede en hel dag, uden mine stænger havde sagt en lyd, og Casper derimod havde fint, rigtig fin gang i fiskeriet, der kunne jeg godt mærke at jeg blev ramt af en uønsket følelse, den skulle jeg blot tygge lidt på, lige fortælle om den til Casper, så var den bearbejdet og jeg kunne komme videre.
Fiskeriets fordeling ændrede sig aldrig, og mine efterfølgende fisk, var på Caspers stænger når han fik et af de utallige dobbeltruns.
Karperne var gået i gang med leg, og det hele forgik i Caspers ende.
Mens vi var på pladsen, var vi omgivet af mange forskellige dyr og fugle…
Vi havde bl.a en meget nærgående svane, som vi meget hurtigt døbte Ibrahim, det var tydeligt at karpefiskere før os havde fodret svanen, så når der blev pillet ved poser eller gule vaskeklude, så var Ibrahim på pletten.
Og havde det bare været ved det, men Ibrahim havde en frue der lå på rede, blot 10 – 15 meter fra vores camp, så han var også oppe og køre i sit beskyttelse mode, så vi måtte have en bankstik med ud til stængerne, ikke fordi han skulle have på næbbet, men han havde tydelig respekt for lange ting, stænger, en bankstik eller et net.
Vi så Isfuglen, den vækkede mig sågar en morgen, hvor den havde valgt en af mine stænger at dyrke morgen gymnastik på.
Der var et par nilgæs, et par Canada gæs, lappedykkere og en røvfuld, som i virkelig mange glenter, som gladeligt fløj over vores kamp i lavhøjde.
Vi havde en camprotte, sikker på der kun var den ene, den havde en fast rute langs bredden så snart skumringen kom.
Den blev mere og mere fortrolig med os, og jeg forsøgte tilsidst at give den noget mad, et stykke fra campen, men lige lidt hjalp det.
Vi havde også selskab af en bæver, den var dog ikke helt så stor som jeg forventede, så det har nok været en sumpbæver, de er en del mindre end deres op til 30 kg fætre. Men den kunne fælde træer, og men ganske store spåner… så måske var det en almindelig bæver, vi så den desværre kun ude i vandet, og under overfladen kunne den sagtens være stor.
Frøer kan jeg godt forstå de spiser i Frankrig… for hold da op der er mange, vi gik i seng til et inferno af kvækkende frøer, de startede faktisk allerede omkring middag, hvis ellers solen varmede dem op.
Vi var i Toul by et par gange, her fik vi også set lidt lokal kultur og nogle gamle slidte og flotte bygningsværker, især deres katedral var imponerende, men når vi skulle op og provianterer, så kom sprogbarrieren rigtig til syne, det er utrolig få franskmænd der kan lidt engelsk.
Google translate app, et opkald til en kollega der er fransk… vi forsøgte og kom fakstisk i mål med det meste.
Vi spiste god mad på den medbragte Weber grill, masser af købevand, både til drikkelse, den irske kaffe, samt til vores bad, som skulle ske med Ridgemonkeys bruser, som faktisk virker over forventning… men den er en tørstig fætter.
Søndag d. 12 maj var hjem dag… vi havde pakket og var klar til afgang kl. 10.00, så et farvel til Fabrice, et tak for tiden, og vi gav ham en lille trussel om vi nok kom igen.
Lækkert vejr at køre i… vi var i rigtig god tid, og jeg ville ramme Fuglebjerg omkring 22.30, hvis vi ville have et happy flow, det fik vi bare ikke, fra Kassel by til Hamborg var der kø, det rykkede stille og roligt ved tidsplanen, så da jeg endelig stod foran min hoveddør, var klokken næsten 01.00
Alt i alt en super lækker tur med en super person og fiskemakker.
Glæder mig til fremtide ture med Casper, og kan da også fortælle næste allerede er i støbeskeen.
Holland er målet.
Lidt fakta / statisk fra fiskeriet.
- Spejlkarpe – 17,950 kg – Casper
- Spejlkarpe – 9,600 kg – Casper
- Spejlkarpe – 7,625 kg – Casper
- Spejlkarpe – 22,250 kg – Casper
- Skælkarpe – 10,325 kg – Martin
- Spejlkarpe – 7,025 kg – Casper
- Skælkarpe – 11,025 kg – Casper
- Spejlkarpe – 6,400 kg – Casper
- Spejlkarpe – 5,800 kg – Casper
- Spejlkarpe – 7,850 kg – Casper
- Spejlkarpe – 7,350 kg – Martin
- Skælkarpe – 18,250 kg – Martin
- Spejlkarpe – 6,600 kg – Casper
- Skælkarpe – 18,825 kg – Casper
- Spejlkarpe – 8,550 kg – Casper
- Spejlkarpe – 18,775 kg – Martin
- Spejlkarpe – 16,000 kg – Martin
- Spejlkarpe – 13,700 kg – Casper
- Spejlkarpe – 7,825 kg – Casper
- Spejlkarpe – 14,950 kg – Casper
- Skælkarpe – 11,100 kg – Casper
- Spejlkarpe – 16,550 kg – Casper
- Spejlkarpe – 14,475 kg – Casper
- Spejlkarpe – 5,575 kg – Casper
- Spejlkarpe – 14,825 kg – Casper
- Spejlkarpe – 20,025 kg – Casper
- Spejlkarpe – 14,275 kg – Martin
- Spejlkarpe – 13,850 kg – Casper
- Spejlkarpe – 16,425 kg – Casper
- Skælkarpe – 20,100 kg – Casper
- Skælkarpe – 16,225 kg – Casper
- Skælkarpe – 9,800 kg – Casper
- Spejlkarpe – 15,775 kg – Casper
- Spejlkarpe -12,025 kg – Casper
- Spejlkarpe – 13,200 kg – Casper
- Skælkarpe – 9,825 kg – Casper
- Skælkarpe -19,225 kg – Casper
- Spejlkarpe – 8,275 kg – Casper
- Spejlkarpe – 15,175 kg – Casper
- Spejlkarpe – 10,500 kg – Casper
- Spejlkarpe – 7,850 kg – Casper
- Spejlkarpe – 7,250 kg – Casper
- Spejlkarpe – 7,275 kg – Casper
- Spejlkarpe – 21,975 kg – Casper
- Skælkarpe – 14,500 kg – Martin
- Spejlkarpe – 6,725 kg – Casper
- Skælkarpe – 12,500 kg – Casper
- Spejlkarpe – 15,500 kg – Martin
- Spejlkarpe – 19,650 kg – Casper
- Spejlkarpe – 14,550 kg – Casper
- Skælkarpe – 20,275 kg – Casper
- Spejlkarpe – 18,950 kg – Martin
- Spejlkarpe – 11,750 kg – Casper
/Fedtfinnerne