Jeg har ikke fået fisket synderlig meget kyst, både fordi søen trækker og transport til og fra kyst foregik på Fanny (Knallert 45).
Og da mit grej forbrug på søen er vokset fra Fanny (Ekkolod, kæmpe net, grejkasser m.m, ikke længere muligt at fragte på knallert) og konen rendte ind i sommerferie problemer (Kørelejlighed går 3 uger på ferie), og svigerfars Transporter sang på sidste vers (Skulle synes, og svigerfar ville ikke længere have den), så har jeg kigget på brugt bil… men det var ikke lysten der trak, så vi valgte at tage et billån og købe en helt ny bil.
Jeg har kigget Youtube videoer, for bilen skulle køre langt på literen og være billig i grøn ejerafgift, så stationcar m.m var udelukket.
Så det blev en lille rulleskøjte…
Hils på Sussi.
Nå, men nu lå verdenen igen for mine fødder, ikke længere bundet af andre og deres biler, hvis destinationen var andre steder end baghaven.
Så i morges kørte jeg med fruen til hendes job i Gørlev, og derfra satte jeg kurs mod Røsnæs.
Landede omkring 5.35, riggede fluestang til, hoppede i tøjet og sendte Facebook et godmorgen med en fin solopgang over Kalundborg og Røsnæs.
Sendte også fotoet til Michael Villingshøj, og skrev det lugtede lidt af en ørred eller to.
Går ned af trappen på nordsiden, og ud mod fyret og revet.
Lidt optimistisk hopper jeg ud i “meter” bølger og modvind og trods de svære forhold, så fik jeg meget hurtig et par kontakter og en mistet fisk.
Konkluderede at de store bølger, linen der slanger sig oven på, gjorde jeg ikke mærkede fiskene i tide til et Strip’n’strike, så jeg bevægede mig til højre og knækket ned mod nordsiden… og så gik det stærkt.
Jeg har efter min tur til Mariager Fjord, fisket med Brenda, og den fik da også hurtigt fisk, skiftede herefter til Kombardoen, var blot nysgerrig om den også kunne, og det kunne den.
Jeg skiftede tilbage til Brenda, og fiskede lystigt med den, den ene fisk efter den anden kom i hånd. Desværre mistede jeg fluen, og det var den sidste jeg havde… så jeg kiggede min flueboks igennem, hvad tiltalte mig og hvad mente jeg fiskene ville have.
Jeg er meget stor fan af vaskebjørnen, synes det er en flot flue, og så kan jeg godt lide at binde den, men jeg har ikke fisket synderligt meget med den, den er bare i boksen.
Den røg på forfanget og derefter i munden på resten af turens fisk.
Da klokken var 11.30, der måtte jeg smide håndklædet i ringen, mine så venlige prolapser i ryggen råbte om kap, min ryg var gennemsyret og gjorde nas, jeg havde netop smidt en 70’er ved netkanten, kampen med den og de forrige fisk var hård.
Har fotos af nogle, men ikke alle fisk.
1 under mål, resten fra mål til 61 cm i hånden, 13 havørred blev det fra 06.00 til 11.30.
Dejligt at være på kysten igen, og så har Røsnæs, sammen med Ordrup Næs en speciel plads i mit fiskehjerte.
Har planer, om vejrguderne vil, om en tur der op i weekenden.
Nyd lidt fotos af nogle af dagens fisk.
Knæk og bræk derude.
/Martin