Morgentur på Tystrup sø!

Så vejrudsigten i går… de lovede rolig vind fra morgenstunden, og kl. 08.00 ville det blæse op til 3 m/sek, med vindstød af hele 5 m/sek, ikke noget der skræmte mig og mit vertikalfiskeri.

Så pakkede mine ting i går aftes, smed det ud i transporteren, så var det kun kaffe, madpakke og vand der skulle huskes om morgenen.

Kom ud af døren til tiden, ramte bådpladsen så det passede med jeg havde en halv time til at gøre båden klar, fylde den med grej, og så ville jeg være på søen 1 time før solopgang.

Alt gik efter planen, vandet var stort set blik og ikke meget vind rørte sig… det stank langt væk af vertikal fiskeri og Tystrups store fede rovfisk.

Jeg eksperimenterer lidt med medefiskeri efter gedde, ikke noget jeg ville dyrke helhjertet, men at have en skalle eller aborre trukket efter båden, mens jeg vertikal fisker, det “upper” mine chancer efter en grum rovfisk.

Skaller… jeg kan lige så godt sige det, som det er, det er for mig nok den sværeste fisk at fange, havørred, gedder eller sandart go home siger jeg bare, for skallen er en ren fabelfisk på krogen. Jeg kan simpelthen ikke fange dem. Et fint flåd fra da jeg var dreng (mindst 35 år siden det penneflåd sidst har set søvand), 3 AA+ vægte, en ussel lille str. 16 krog og noget hjemmeæltet melklister.

Det er ikke første gang jeg forsøger at fange en skalle, så det er ikke bare, at jeg er uheldig… den fisk er umulig at fange!

De tager lystigt for sig af melklisteret… og lader krogen være, suttet som et bolche.

Giver den gerne 20 – 30 min, stadig med tanker tilbage til jeg var dreng, og jeg kan huske, at stort set inden penneflådet havde rettet sig op, så var der en skalle på… Yeah right, nu var tingene også større og nemmere da man var barn.

Det ender altid ud med jeg flår penneflåd og udstyr af, smider en ABU droppen spinner på, sender den ind over grunden, hjuler et par gange og en aborre har kastet sin kærlighed på spinneren.

Bum, så kunne jeg komme videre i dagens tekst.
På med aborren, ud med den og så kunne jeg vertikal fiske.
Jeg sætter kurs mod et bestemt sted, her har jeg fundet sandart de sidste 3 ture, har sågar set dem på ekkoloddet sidescan, de stod, med lidt afstand, i større flokke på 7 – 9 meter vand.

Har ikke super travlt med at komme over på spottet, stopper båden hver gang et godt ekko viser sig… fisker til det og bliver som regel afvist.
“That´s the name of the game”, men stadig ærgerligt at brænde inde med en følelse der ikke fik forløsning.

Men jeg sidder og fisker til et godt ekko, ser jeg min “medestang” bevæge sig… kigger på den, den er helt stille, mit blik glider ud over vandet i søgen på mit geddeflåd, kan ikke se det nogen steder.
Hjuler min jig ind, ligger vertikalstangen, tager geddestangen og drejer forsigtigt på hjulet… kan ikke mærke noget
Giver den et drej mere og stangen bliver tung og noget trak stille igen.
hjuler ind og kan godt mærke stangen er tung, men der er ikke noget der vil slås, troede jeg da, for da fisken er måske halvvejs tager den et solidt træk mod dybet. Drejer lidt på hjulets bremse og hiver fisken tættere på båden.
Turene mod dybet tager den 3 gange, inden jeg kunne se fisken…

Jeg kan ikke se tilbage på alenlange fangstrapporter over gedder jeg har taget, har dog taget en del… men denne her den var stor.
Har ikke modtaget mit net fra Savage Gear endnu, så mit “dafnie” net måtte igen i brug, fisken kunne end ikke være i nettet, forsøger at håndlande den, dette måtte jeg også opgive, så nettet fik endnu en chance, og denne gang kunne jeg styre gedden, med hovedet først, ned i nettet

Vægten fra fisken var enorm da jeg løfter den ind i båden, den er virkelig tung og den er absolut ikke blevet mindre, nakken på den minder mest af alt om Mike Tyson i hans unge dage.

Får afkroget gedden, og heldigvis, lige som de andre gange, så sidder krogene ikke dybt, den er kroget sikkert, men det har altid været i forreste del af munden.

Gedden er fri, tænder for mit DJI Osmo Pocket kamera, fotomode og 7 sekunder delay… hmmm fandme ikke lang tid med så stor en dame, vil hun bevæge sig, så går hun det bare, så fotos blev der ikke mange af og super gode blev de heller ikke.

Får gedden målt på bådens målebånd og den siger 105 cm, fisken er ikke smældertyk, heller ikke tynd, den er i fin foderstand, så et forsigtigt bud er 9 kg. (Da jeg ikke fik vejet den, er den et forsigtig bud på en ny PR, længdemæssigt er den en ny PR)

Fruen får sin frihed og så var det videre i dagens tekst.

Jeg får lidt større aborre på vertikal fiskeriet og inden jeg når over til spottet har vinden desværre taget til, og det er slet ikke som de kære metrologer har varslet, båden driver rimelig hurtigt når man ikke længere tager åretag. Så jeg har travlt med at komme over til sandart pletten, hvis jeg skulle nå at fiske vertikalt.
Da jeg rammer skrænten dukker fiskene op stort set med det samme, de står blot for dybt, så jeg søger lidt længere ind på skrænten, og på 8 meter vand finder jeg en god gruppe fisk.

Ror henover dem, så langt at jeg kan nå at sende min jig ned på 7 meter og samtidig ramme fiskene inden vinden har drevet mig væk fra dem.
Min jig suser der ned af og fiskene på de 8 meter svømmer den i møde.
Stopper og laver, hvad jeg tror og bilder mig selv ind, en forførende dans med den lille v-tailed jig.
Desværre så kunne jeg ikke overtale disse fisk, de vælger at søge mod bunden igen.
Ror tilbage over spottet og tager turen en gang mere, sender min jig ned, fiskene er interesseret, vipper jiggen forførende og så falder hugget.
Jeg skyder op af sædet og min vertikal stang flexer, får fisken hevet ind, nettet, afkroget og fotograferet. Ikke den største sandart i min karriere, men stadig en utrolig flot fisk på 2 kg.
Sender fisken retur til den venner, håber den fortæller jeg ikke gør noget, og der derfor ikke er grund til at flytte 😉

Dagens eneste sandart, havde vinden været med mig…

På nuværende tidspunkt forsøger jeg med et drivanker, men båden, trods ankeret, driver stadig 0,9 – 1,2 km/t, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre at vertikal fiske mere, plus det er meget ubehageligt at sidde i en båd som gynger vildt og voldsomt.

Så drivankeret bliver hevet ind og kursen sætter jeg mod bådpladsen.
En super lækker, dog kort, dag, med en rigtig fin gedde, endnu en sandart og nogle flotte aborre.

Det er nu min syvende tur på Tystrup i streg, hvor jeg har taget sandart, så jeg kan vist roligt sige, at jeg har eller er ved at finde melodien.

Håber weekendens vejr bliver som lovet, for jeg har booket båden både lørdag og søndag, så det bliver nok til en nat i Næsbyholm skoven.

Nå, ja… ikke flere søture til mig før det ski.. net og afkrogningsmåtte er ankommet, for søfiskeri er om noget en type fiskeri der kræver at du har udstyret i orden, ikke for din egen skyld, men for fisken, så det hele sker så hurtigt som muligt, men også på den mest skånsomme måde.

Knæk og bræk derude.

/Martin

Om Martin Harregaard

Fluefisker er mit område, griber dog til tider en jerk bait eller vertikal stang. Jeg fisker primært kyst, men også å og sø Er gift med sidens anden fedtfinne fisker.

Kig også på dette

Skalle eventyr ved Kongskilde Friluftsgård.

En indskydelse under aftensmaden, og aftenen gik i fisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *