Startende fra Vesterhave og ned til parkeringspladsen ved Strandskoven.
Et stræk der byder på lækre indre badekar, en revle der under normale og lavvandede forhold, kan vades på, en del gode og givende revlegennembrud.
Vi har personligt taget rigtig mange og fine fisk på dette stræk.
Vesterhave og Strandskoven fisker normalt godt i alle vindretninger, men allerbedst i vestenvind. Kraftig vesten og syden vind er Vesterhave og Strandskoven allergisk overfor, og skal normalt bruge 2 – 3 dage på at komme sig.
Strækket på højre side af parkeringspladsen v. Strandskoven har mere dybde end til venstre for parkeringspladsen.
Venstre side byder dog på flere revlegennembrud end højre side.
Hele strækket fra Vesterhave, nedover Bjørnebækken og Bisserup, har normalt en fin levering af flotte havørreder, dette skyldes nok at på hver side af ovennævnte stræk, er der fjorde og gydevande.
Bestanden af ålegræs er også vokset betragteligt over de sidste 3 år, dette er med til at holde på havørreden, da en rigtig stor del af deres naturlige føde findes i netop ålegræs.
Parkering kan enten foregå ved Vesterhave eller parkeringspladsen for enden at strandbakken.
Du kan også se del 2 “fra revet til p-pladsen” ved at trykke her.