Sang på sidste vers!

Hjemvendt fra Jylland med Michael på slæb… nu skulle han fange havørred.
Desværre så stod solen fra en skyfri himmel, vinden var der ikke meget af, så det gik meget hurtigt fra havørred til gedde…
En hurtig indmeldelse til Michael i Sportsfiskerforeningen Fladså, og så var det eller til susåen. Men det viste sig meget hurtigt, at selv i strømvand, var gedderne havørreden op af dage, de var virkelige svære at få i hugget.
Vi havde flere følgere, men ingen hug.

Jeg havde ved start fortalt Michael hvor fiskeretten gik fra og til, og det gjorde at han gik egne veje. Han fandt et område, hvor han blot skulle bruge to kast til to gedder, den ene lille og den anden ikke så stor.
Han ringer til mig og fortæller han har fundet dem, så jeg smider tasken på ryggen og fluestangen over skulderen, og hen over eng og sumpede områder ilede jeg ned til ham.

Jeg begynder at kaste til modsatte bred og mener ikke at have taget mange kast, før jeg fik et solidt hug… og fighter gedden helt ind til min kant, desværre ryger den af inden jeg kan lande den.

På den igen og der går da heller ikke lang tid før der igen er bud efter min flue, fisken er fast og den bliver fightet hurtigt ind, får den landet, et hurtigt foto og tilbage i Susåen. En fin gedde omkring de 50 cm, ikke nogen kæmpe, men en fin fisk.

Fin halvmeter suså gedde i høj sol og ingen vind.

Der går en rum tid, så får jeg igen et hug, men ingen rigtig kamp eller vægt fra fisken på vej ind, forståligt nok, den var så lille at min flue var en meget stor mundfuld for den lille forslugne fisk.
Et møj hurtig foto og tilbage til vandet.

En lille forslugen suså fætter...

Michael mærkede ikke mere ved åen, det gjorde jeg som sådan heller ikke, så vi vælger at vende snuden mod Fuglebjerg, undervej på turen hjem, vælger vi at booke en båd til Tystrup sø, jeg har fortalt Michael meget omkring søen, og jeg ville gerne selv se om gedderne var trukket ud på grundene. Så hjem, pakke til båden og ellers slappe af.

Christina serverede oksemørbrad, som vi indtog på terrasen, badet i solen.
Efter maden tog vi stænger, nå ja, jeg lod fluestangen blive hjemme denne gang, den vil jeg tage med næste gang, hvis der altså var gedder på Tystrups toppe, Deeperen var fuldt opladt… så intet holdte os tilbage.

Fremme, finder vi årer, redningsvest, stangholdere og anker, ikke fordi der var super meget vind, men der var krusninger på toppen af Tystrup og båden er en let Linder 480, så der skal ikke meget vind til den driver.

Båden er klar og vi stevner ud fra skoven…
Første grund er Klintegrunden, det er den der er nærmest SFF bådplads.
Tror jeg tager to kast med men Jerk Bait stang på 2.5 meters dybde, da hugget faldt kontant, en super stærk fisk er i den anden ende.
Får den ind til båden, nettet og afkroget, hvilket går super nemt, jeg fisker nemlig uden modhager, så ikke noget med at hænge fast i net eller stå og flå i geddens utrolig gebis, Gedden var 75 – 80 cm, bred som Mike Tyson over rykken og nakken, god mave der tydeligt viste at den havde været på ædegilde, Michael der er hardcore jysk predator fisker vurderer den til 4 kg. Fotos og tilbage i vandet med ordene… tak for kampen.
De efter følgende 20 minutter, er der så mange hug til os begge, Michael mister en god fisk, som kvitterede med en total gennemgnasket softbait, og så døde det ud… vi var eller begge sikre på at min gedde var starten på et bonanza…

Vi tuller lidt rundt på søen og Michael var super imponeret over mængeden af fisk på ekkoloddet, vi forsøgte også at vertikal fiske til dem, men det blev ikke til mere end nogle enkelte fisk var henne og nappe agnen i halen.

Vi rammer Ågabsgrunden, lægger os på toppen og det er tydeligt at se på ekkeloddet at grøden er stærkt tiltagende, man kunne faktisk også se enkelte planter der rakte mod overfladen. Her kunne vi kaste i alle retninger og fiske skrænten af… Det gav da også nogle kontakter, men de var ikke kontante nok til fiskene blev hængende.
Michael har igen et super godt hug og fisken havde da også godt fat i hans softbait, men den har hugget sådan at det yderste af hovedet på agnen og 25 cm oppe af forfanget kunne man se hvor bredt et hoved der havde bidt i agnen.

Vinden er fuldkommen væk nu, søen er tæt på at være blank, der er indimellem rester af vind der laver lettet ripler i overfladen, og vi behøver ikke længere bruge anker.

Vi står og fisker, da Michael udbryder “Så var den der!”
Vist flexer hans stang, men der er ikke bevægelse i den og jeg tænker faktisk han er ved at hive halvdelen af toppens grøde med op.
Han får hjulet ind unden de store problemer, og fra søens stigende grønne farve kommer en stor gedde til syne.
“hold nu kæft, den er stor” udbryder jeg…
Gedden lader sig bare trække med ind til båden, og da den kommer op til den, stiller den sig bare i overfladen… og der stod den bare i mange sekunder, nettet bliver fundet frem og jeg skal til at nette den, da den stikker i dybet igen… den er stærk, men den har ikke energi til at være det i længere tid. Op til overfladen, og der lå den bare igen, jeg får den nettet og stikker Michael nettet så snart han har lagt sin stang fra sig.

Nede i nettet lå en fuldkommen pillet gedde, den var ikke kun tynd grundet gydning, men den var tynd på grund af alderdom eller sygdom.
Gabet på den fortalte om en stor gedde under dens velmagtsdage… hold nu op, det var geddernes svar på Mick Jagger eller Kim Larsen, en imponerende mund med flere tusind tænder, og nogle pænt store tænder.
Michael får den afkroget, og vi snupper lige et par fotos af den tynde fisk.
Får den målt… Michael skyder den til at veje 3 – 3.5 kg, og det er ingenting for en fisk med den længde.
Hverken Michael eller jeg har set så tynd en gedde før.

Gedden blev sat ud igen, den gik også fint mod bunden.
Solen var på vej ned, da vi sejler mod bådpladsen, der skal dog lige fiskes på vejen. Jeg napper en pæn, ikke voldsom stor aborre på en 58 grams Westin Swim, imponerede at den huggede på den.

Fin aborre på en 58 grams Westin Swim

Det blev til 3 timer på søen, Michael så imponeret at nu skal hans medlemsskab i SFF dælme også bruges, så nogle weekend ture på Tystrup sø er planlagt.

Dejlig tur, gode fisk, ikke mange med gode fisk, lækkert vejr og en super smuk solnedgang.

I dag står den på en kort geddetur i Susåen, det er ihvertfald planen, og i aften går vi efter havørreden igen.

Så må vi se om vi kan finde en fisk til Michael.

/Martin

Om Martin Harregaard

Tidligere fluefisker... (er det nok stadig, bare på pause) Nu fisker jeg Karper

Kig også på dette

Et kraftigt comeback…

Min længe savnet Igniter skulle prøves... og det blev den, i stor stil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *