Mod alle odds…

Efter halvanden dags restituering, hentede Michael Villingshøj mig kl 19.00, vi skulle ned på den lokale Sydvestsjællandske kyst og se om vi kunne overtale en ørred eller to.

Mine forventninger var ikke tårnhøje, da kysten ikke har fisket specielt godt den senere tid.
Michael derimod mente godt der kunne ske noget i aften… og det fik han ret i!

Jeg hopper i vandet og Michael går 150 meter længere ned af kysten.
Da jeg har fisket op til Michael, har jeg taget 2 små havørred og 4 hornfisk, alle tog en brenda flue.

Senere tog jeg en fin fisk lige over mål, den faldt for en speycutling.

Da mørket sniger sig tættere på, vælger jeg at smide en flydeline på stangen og en skumbille for enden, det giver 2 kontakter med ørred, og 1 fast hornfisk.

Jeg kommer senere i tanke om Tony Hald og vores tur til Mariager Fjord, her satte han en kombardo på ved aftentide, og grunden var fluens tæthed, det gav lidt fylde i det mørke vand.

Piller skumbillen af og smider en kombardo på…

Tager et kast, lader fluen synke og stripper så langsomt ind.
Da fluen er halvvejs inde eksploderer vandet og en fisk tager med det samme, og med voldsomme ryk, turen ud mod det dybe vand, kan med det samme mærke det er en rigtig god fisk.

Jeg fighter fisken fra sandrevlen, kyststrækket er fyldt med blæretang og det er ikke mindre end 14 dage siden Christina smed en rigtig god fisk helt inde ved kanten, fisken vurderede jeg på det tidspunkt til 70 cm eller derover, men skæbnen ville den gik i blæretangen og sprang linen, fisken så vi svømme ud over sandet og ud i det mørke… med Christinas flue i munden.

10 minutter og en mælkesyre fyldt ryg senere, mener jeg min fisk er så træt, at det er forsvarligt at trække den ind over blæretangen og på land.

Trækker den op på land og der lå den… stor og flot, hele min krop ryster.
Skællene sprøjter af den og jeg tager en hurtig beslutning, den skulle med hjem. Giver den et velplaceret slag og den er stille.
Michael snupper et foto af mig og fisken.
Vi begge kan se at den er på den anden side af 60 cm, jeg tager mit lillefinger til tommelfinger mål (skulle gerne give 20 cm) og måler fisken til 70 cm, fisken var også tung, men jeg havde hverken målebånd eller vægt med, så det måtte forblive en gåde til jeg kom hjem.

Min flotte fisk på 69 cm og 4020 gram.

Hjemme bliver fisken vejet og målt, den var nøjagtig 69 cm og vejede 4020 gram, jeg fileterer den og får 2385 gram rent kød, så mave, hoved og skellet må have vejet 1635 gram.

Hvorfor er det så imod alle odds… Jo, for da jeg talte med Christina med jeg stadig var på kysten, mente hun det måtte være hendes fisk hun mistede.
Det mente jeg var noget pladder og chancerne ville være usandsynlig små.

Ikke destro mindre, da jeg skal smide skroget ud, vælger jeg at kigge fisken i munden, og helt nede bagerst sidder der sørme en flue, og den flue var Christinas… blev ramt af en “what the fuck” følelse.

Nu sidder jeg her, fyldt med en god dag på kysten, en træt ryg…

Michael fik ikke noget til aften, andet end hug fra et par hornfisk.
Han snakkede om vi skulle ud igen lørdag.

Jeg har ramt en rigtig god stime, 28 fisk på 4 ture, dog er de fleste mindre fisk, men der har været nogle gode imellem, denne tager dog førstepladsen.

Håber Pinsen bringer Jer fisk for enden af linen.
Knæk og bræk

/Martin

Om Martin Harregaard

Tidligere fluefisker... (er det nok stadig, bare på pause) Nu fisker jeg Karper

Kig også på dette

Et kraftigt comeback…

Min længe savnet Igniter skulle prøves... og det blev den, i stor stil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *