Bonanza’et udeblev

Uret ringede kl 06.00, spise noget morgenmad, brygge noget kaffe og så ned og pakke bilen. Båden blev spændt for og kursen sat mod Ans by.

Klokken 08.30 rendte vi ind i Tange Købmandsgård og købte 2 sodavand og 2 dagskort til Tange Sø.

Klokken 09 skulle vi møde havnefogden ved Ans bådelaug, han var så venlig at lukke os ud på søen.

Vinden var stort set ikke eksisterende og himmelen var dækket af nogle fine lette skyer.

Området omkring Tangeværket er ufatteligt smukt, søen var forholdsvis klar og forholdene var ikke perfekte, men absolut brugbare.

Vi rigger båden til, smider grej og drikkelse i den. Madpakkerne, som jeg havde smurt tidligere i morges, forblev i køletasken i bilen.

Så rigges båden til

Den lille 4taks 6 hestes motor tøffede pænt derud af.
Michaels plan var at dørge indtil vi fandt gedderne, så kunne jeg fluefiske til dem.
Vi dørgede nærmest tange sø i stykker, der var masser af fisk og store fisk på ekkoloddet, men de ville ikke noget.

Der var masser af fisk, og store fisk på Tange sø

Det lykkedes dog alligevel at dele 4 fine gedder ligeligt imellem os.
12 timer på Tange sø, og jeg kunne fornemme lidt på Michael, at han ikke var helt tilfreds med dagens resultat. Jeg er dog af den overbevisning, at det var en ganske fin dag. Flotte omgivelser, fine fisk og råhygge.

I morgen står den vist på havørred… men jeg ved mere når hanen har galet.

Nå, ja… Michael fik vist rigeligt med sol, han sidder og har lidt ondt i armene her til aften. Jeg har fået den flotteste halvmåne i nakken, fra der hvor der ikke er nogen cap.

Mere fra min Jyllands tur i morgen… forhåbentligt med lidt mere kød på.

Knæk og bræk derude

/Martin

Om Martin Harregaard

Tidligere fluefisker... (er det nok stadig, bare på pause) Nu fisker jeg Karper

Kig også på dette

En tiltrængt tur

En meget tiltrængt tur på kysten, efter længere tids fravær, kunne jeg igen stå derude, svinge fluestangen og forhåbentlig ramme en hugvillig ørred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *