I dag, onsdag d. 10.06.20, skulle mit nye ekkolod stå sin debut, alt var samlet og testet (uden transducer), nu skulle det bare prøves i praksis.
Havde sat ur til kl. 02.00, men vågnede kl. 01.30, og så kunne jeg ligeså godt stå op.
Fik kastet noget mad og kaffe i hovedet, noget vand hældt over kroppen, hopper i fisketøjet, finder madpakken frem fra køleskabet, brygget noget kaffe og hældt noget vand på flaske.
Transporteren var pakket om aftenen, den ventede blot på dagens tur.
Kørte i god tid og var ved Tystrup Sø kl. 03.10, fik trukket båden til vandet, hentede årer, anker, drivanker og en redningsvest, tømte bilen for grej og arrangerede det i båden.
03.30 stævnede jeg ud… satte ekkoloddet til, fik fyret op under det og det virkede efter hensigten.
03.49 postede jeg et foto på facebook med skriften “godmorgen”, og så startede jeg fiskeriet.
Ekkoloddet viste fisk i store mængder, både store stimer af enten aborre eller skaller, samt en del enlige større fisk og på Tystrups overflade ringede og sprang fiskene i morgengryet… vandet var næsten blik, og vinden var meget mild, perfekt til vertikal fiskeri.
Nu skulle jeg se om jeg kunne huske hvad Rasmus Pindstrup havde lært mig… eller forsøgt at lære mig, kunne jeg nappe en sandart i dag? Jeg har nu et ordenligt ekkolod, jeg har en god vertikal stang og agnen kunne de godt lide sidst, så mon ikke det også virker i dag.
Tager små åretag, parat til at stoppe skuden, der er der en fisk, stopper båden, svinger vertikalstangen ud over siden og lader min Fin-s Lure synke i dybet, stopper agnen ca. 1 meter over fisken, den reagerer og stiger til min agn, 2 streger på ekkoloddets a-scope bliver til en, fisk og agn er som sammensmeltet, men jeg mærker ikke noget, laver nogle meget små og forsigtige jig med agnen… og fisken vælger at søge mod bunden igen.
Sådan var scenariet et par gange, før jeg endelig fik et usselt lille nøk i stangen, min arm skyder mod himlen og min vertikalstang flexer…
Sandart er den eneste tanke der skyder igennem mit hoved, kan godt mærke fisken er god, men den er ikke synderlig stærk, og nu har jeg trods alt haft 6 tidligere sandarter i hånden, så jeg ved hvordan de kan sejtrække.
Fisken kommer til syne… det var ikke en sandart, men en flot aborre i slutningen af 30’erne, afkrogning og et hurtig morgenfoto.
To aborre i samme kaliber kommer ombord, og jeg har bevist undladt at fiske til de stimer som jeg med sikkerhed kunne konstaterer var aborre.
Men de svømmer åbenbare mere solitært eller i meget mindre stimer, når de har en vis størrelse.
Jeg vil gerne fiske aborre, men det er dælme ikke for deres fight, men mere i håbet om at ramme en rigtig stor en dag… og det lader til Tystrup godt kunne gå og gemme på sådan en fætter.
Nu var det Sandart jeg var ude efter, og jeg havde da flere fisk, der godt kunne have været sandart, som steg fra bunden til agnen og tilbage til bunden, jeg havde da også et par hug som jeg slet ikke reagerede på.
Som timerne skred frem, steg vinden i styrke, båden begyndte at drive og det besværliggjorde vertikal fiskeriet.
Jeg havde dog, da jeg pakkede båden i morges, taget foreningens nye drivanker med, og det gjorde godt for driveriet, da det blev smidt ud i vandet, jeg mindes at drivhastigheden blev nedsat med 50%, og nu kunne jeg igen se min agn på ekkoloddets a-scope
Så faldt der et solidt hug, denne gang blev der trukket igen, så var jeg sikker… en sandart, rejser mig op og hjuler fisken tættere på båden, den kæmper godt, og dernede i vandet ser jeg en grønlig fisk, den er god.
Den vrider sig, forsøger at søge ned af og 2 meter under mig, ser og føler jeg en fisk der slipper krogen og forsvinder ned i dybet.
Jeg er virkelig bitter, for jeg ved, sandart ikke bare er en fisk man lige fanger.
Ovenstående skete en gang mere, nøjagtig samme scenarie, så havde jeg yderligere to sandarter som valgte at komme de 2 meter op og til overfladen… før de smed krogen og forsvandt ned i dybet.
Nu havde de aborre jeg tog tidligere, ikke overfaldet min agn, så kunne det være pga af lavtrykket, at de måske ikke hugger rigtig, men sådan mere nipper til agnen.
(Har efterfølgende talt / skrevet med Rasmus, som måske mener det er min stingerkrog der er for lille, dette må jeg lige kigge på)
Min forventninger til en sandart drev længere og længere væk, men så kunne jeg altid gå efter den helt store aborre, så jeg fiskede videre.
Der går da heller ikke længe, så er en lille gedde faldet for min vertikal agn, så den måtte en tur op i båden til en afkrogning og et hurtigt foto.
Jeg begynder så småt at kunne mærke at det er mange timer siden jeg stod op, får grus i glukkerne og min reaktionsevne er for nedadgående, men det lykkes dog at nappe en fin aborre på små 40 cm, alle aborre i dag havde været i den kaliber, bare ikke lige helt så buttet og lang som denne.
Dagens største aborre 40 cm med lidt god vilje.
Der var langt imellem kontakterne nu, fiskene på ekkoloddet var oppe og kigge på agnen, og så svømmede de enten til siden eller tilbage til bunden.
Så tankerne om at sejle til land og tage den lange hurdle med at trække båden op på plads, rydde op i grejet, for man har rodet en del i det siden det kom i, var ofte i mine tanker, jeg var som skrevet træt, fiskene var helt klart i siesta mode, vinden var ikke nem… og det ville ikke være en skam at kaste håndklædet i ringen nu, havde jo taget fisk, måske ikke den jeg kom efter, men fine fisk.
Så vendte jeg båden med retning mod landingspladsen, dog stoppede jeg hver gang ekkoloddet viste en banan, eller en anden enlig fisk på bunden.
Halvvejs tilbage skete det så… et forsigtigt hug, som jeg resolut reagerede på, min stang flexede… fisken var tung og sejtrækkede godt, var godt klar over det var en sandart, men skulle den ende som de forrige!
Da den endelig kommer til syne, er den absolut den mindste sandart i min karriere som vertikal fisker. Helt oppe ved overfladen, kan jeg se at krogen er sat rigtig godt, der er ikke en kinamands chance for den ryger af, så jeg tager det lidt med ro, rækker ned efter nettet og får fisken landet.
Så for anden Tystrup tur i træk har jeg taget søens top 3 i rovfisk, uden helt at vide hvad der ellers gemmer sig i dybet.
Turen med Rasmus Pindstrup gav 2 rigtig fine sandart, 1 mistet, 1 gedde og 3 pæne aborre. Turen i dag gav 1 fin, men lille sandart, 4 mistet, 1 gedde og 5 flotte aborre.
Det lugter lidt af jeg er ved at have styr på vertikal fiskeriet, nu mangler jeg blot at få fyldt op i agnen… for dem kan jeg ikke prale over at have mange af.
Jeg har nu også fået opdateret kortet på min Garmin plotter, så jeg ikke igen skal sejle 550 km på Tystrup/Bavelse og andre steder jeg har været med min Deeper Chirp+
Deeper Chirp+ kort over Tystrup/Bavelse Garmin Bluechart søkort
Skulle du have lyst til at prøve kræfter med Tystrup og Bavelse sø, så er det billigste at melde sig ind i Sportsfiskerforeningen Fladså, ikke nok med du får adgang til søerne, så er der også en del af Susåen og nogle andre åer du kan fiske i, der kan du bl.a. finde gedder, skaller, brasen, havørred og bækørred.
Du kan læse mere på www.bundhugget.dk
Tak for du læste med.
Knæk og bræk derude.
/Martin